Omregn datalagringsenheder

Hvad er bit og byte?

Bit (binary digit) er den mindste informationsenhed, en computer kan behandle, og kan kun have to værdier: 0 eller 1. Otte bit udgør en byte; en byte kan repræsentere 256 (2⁸) forskellige værdier -- tilstrækkeligt til for eksempel at kode et tegn i en tekst.

Bit forkortes sædvanligvis med lille 'b', og byte med stort 'B'; denne sondring kan særligt skabe forvirring mellem internethastigheder (Mbps = megabit per sekund) og filstørrelser (MB = megabyte) -- en internetforbindelse på 100 Mbps svarer i teorien til en downloadhastighed på omkring 12,5 MB per sekund (100 ÷ 8).

Hvorfor findes der to forskellige enhedssystemer?

Fordi computere arbejder i det binære system, er hukommelsesadressering naturligt knyttet til potenser af 2 (som 1024, 1048576). Derfor har softwareverdenen historisk ment 1024 byte, når man har sagt 'kilobyte'.

Diskproducenter foretrækker derimod det decimale (1000-baserede) SI-præfiks af markedsførings- og beregningshensyn -- en disk, en producent kalder '1 TB', er i realiteten nøjagtigt 1 000 000 000 000 byte, men fordi styresystemet regner ud fra base 1024, viser skærmen et mindre tal som '931 GB'.

For mere information om enheden Byte, se informationssiden for Byte.

IEC-standarden: KiB, MiB, GiB

For at rydde op i denne forvirring standardiserede Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) i 1998 separate navne (kibibyte, mebibyte, gibibyte, tebibyte) og symboler (KiB, MiB, GiB, TiB) for binærbaserede enheder.

Ifølge denne standard bør traditionelle præfikser som KB/MB/GB kun bruges i 1000-baseret (decimal) betydning, mens 'binære' præfikser som KiB/MiB/GiB bør bruges til 1024-baserede værdier. I dagligbrug og i meget software er denne sondring dog stadig ikke konsekvent anvendt.

Hvorfor øges forskellen mellem 1000 og 1024?

På kilobyte-niveau (1000 mod 1024) er forskellen kun 2,4 %, men denne forskel øges for hver højere enhed: på megabyte-niveau ≈ 4,9 %, på gigabyte-niveau ≈ 7,4 %, og på terabyte-niveau når den 10 %.

Derfor bliver forskellen mellem decimal og binær beregning ved store lagringskapaciteter (som en disk på 1 TB) så stor, at brugeren mærkbart oplever at have 'mindre plads' end forventet (omkring 90 GB forskel).

Bitbaserede dataenheder: kilobit, megabit, gigabit

Internetudbydere udtrykker sædvanligvis forbindelseshastighed med bitbaserede enheder (kilobit/sekund, megabit/sekund, gigabit/sekund); dette er en historisk tradition inden for netværksteknik.

Da brugere ofte forventer downloadhastigheden i byte (MB/sekund), kan det at ikke vide, at en '100 Mbps'-forbindelse faktisk giver en downloadhastighed på omkring 12,5 MB/sekund, føre til en fejlagtig opfattelse af, at forbindelsen er 'langsom'.

Datastørrelser i dagligdagen

Et tekstdokument (en side) er typisk nogle få kilobyte, et komprimeret fotografi (JPEG) nogle få megabyte, og en komprimeret musikfil (MP3) i gennemsnit 3-5 megabyte.

En film i standardopløsning (HD) kan fylde omkring 1-4 gigabyte, mens en film i 4K-opløsning kan fylde 15-25 gigabyte; disse forskelle varierer afhængigt af opløsning og komprimeringsmetode.

Historien om dataenheden

Den første harddisk, IBM lancerede i 1956 (RAMAC 305), havde en kapacitet på omkring 3,75 megabyte og var stor nok til at fylde et rum. I dag kan et microSD-kort rumme millioner gange denne kapacitet i håndfladestørrelse.

Denne enorme kapacitetsstigning hænger tæt sammen både med fremskridt inden for lagringsteknologi (som overgangen fra magnetiske diske til flashhukommelse) og med den kontinuerlige nedgang i omkostning per enhed.