Omregn tidsenheder

Hvad er tid?

Tid er en grundlæggende størrelse, der beskriver den rækkefølge, hændelser sker i, og varigheden mellem to hændelser. I fysik betegnes den med dimensionssymbolet T og indgår i definitionen af mange afledte størrelser, som hastighed, acceleration og frekvens.

Mens tid i klassisk fysik blev anset for en absolut størrelse, der flod ens for alle observatører, har Einsteins relativitetsteori vist, at tiden kan flyde forskelligt afhængigt af observatørens hastighed og gravitationsfelt (tidsdilatation).

SI-enheden for tid: sekund

Sekund er SI-grundenheden for tid og betegnes med symbolet s. Historisk blev sekundet defineret som 1/86 400 af en dag (24 timer × 60 minutter × 60 sekunder).

På grund af små uregelmæssigheder i jordens rotationshastighed blev denne definition anset for ikke stabil nok; i 1967 blev sekundet omdefineret til nøjagtigt 9 192 631 770 perioder af den stråling, der svarer til overgangen mellem to grundenerginiveauer i cesium-133-atomet. Denne definition sikrede, at atomure fungerer med samme præcision overalt i verden.

For mere information om enheden Sekund, se informationssiden for Sekund.

Den 60-baserede oprindelse af time, minut og sekund

At en time deles i 60 minutter, og et minut i 60 sekunder, bygger på det 60-baserede (seksagesimale) taltalsystem, der blev brugt af det gamle Babylon. Babylonierne delte både vinkler (360 grader) og tid efter dette system.

Grunden til, at tallet 60 blev foretrukket, er, at det kan deles jævnt på mange tal, som 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20 og 30 -- dette gjorde praktisk inddeling (for eksempel at dele en time i tre eller fire) mulig uden at skulle bruge brøkdele.

Hvorfor er døgnet delt i 24 timer?

Inddelingen af døgnet i 24 timer går tilbage til det gamle Egypten; egypterne delte dagen i 12 og natten i 12 lige dele og fulgte tiden med solure og stjerneobservationer.

Denne 12-deling er formentlig inspireret af at tælle leddene på fingrene på en hånd (tre led på hver af de fire fingre uden om tommelen, i alt 12), eller af antallet af månecykler i løbet af et ar (omkring 12 fuldmåner).

Forholdet mellem metriske tidsenheder

Delenhederne af sekundet -- millisekund (0,001 sekund), mikrosekund og nanosekund -- bruges til at måle meget korte hændelser, som computerprocesser, sporttidtagning og videnskabelige eksperimenter.

Enhederne over sekundet -- minut (60 sekunder), time (3600 sekunder) og døgn (86 400 sekunder) -- er de grundlæggende enheder, der bruges til at følge tiden i dagligdagen. I modsætning til temperatur sker omregning mellem disse enheder kun ved multiplikation/division, fordi de alle deler et fælles nulpunkt (startpunkt).

Hvad er et skudsekund?

Jordens rotationshastighed om sin egen akse viser små uregelmæssigheder over tid på grund af tidevandseffekter og ændringer i dens indre struktur; dette fører til en lille afvigelse mellem den 'nøjagtige' tid målt med atomure og døgnlængden baseret på jordens faktiske rotation.

For at kompensere for denne afvigelse er der siden 1972 blevet tilføjet et 'skudsekund' til Koordineret Universaltid (UTC) ved behov. Dette er en korrektionsmekanisme, der ligner den ekstra dag i skudår (29. februar), men fordi uregelmæssigheden i jordens rotationshastighed er uforudsigelig, tilføjes skudsekunder efter behov og ikke efter en fast kalendercyklus.

Tidszoner og UTC

Jorden er inddelt i omkring 24 tidszoner, fordi solen når sit højeste punkt på forskellige tidspunkter afhængigt af længdegrad. Alle tidszoner bruger Koordineret Universaltid (UTC) som referencepunkt og udtrykkes som en tidsforskel fra denne reference for deres egen region (Danmark er for eksempel UTC+1 om vinteren).

UTC er en moderne tidsstandard, der har erstattet den gamle Greenwich middeltid (GMT) og opretholdes med atomure; GMT bruges nu mest som navnet på Storbritanniens vintertidszone.

Hvordan måles tid?

I dagligdagen bruges mekaniske og digitale ure, mens atomure bruges i videnskabelige og teknologiske anvendelser (som GPS-satellitter og telekommunikationsnet). Atomure fungerer med ekstremt høj præcision baseret på den stabile svingningsfrekvens af cesium- eller rubidiumatomer.

For at GPS-systemet kan fastslå en position nøjagtigt, skal atomurene i satellitterne være synkroniseret på nanosekundniveau; selv en lille afvigelse i disse ure kan føre til store fejl i positionsberegningen på jorden.